MY HANGERS – BETINGELSER OG VILKÅR

Gældende fra: 30.12.2024

1. Anvendelse

1.1. Disse almindelige betingelser og vilkår ("Betingelser og Vilkår") gælder for levering af tjenester ("Tjenesterne", jf. pkt. 2) fra

My Hangers
CVR-nr. 38376047
Rosenalle 16,
3320 Skævinge, Danmark
Email: info@myhangers.dk

("My Hangers") til fysiske personer ("Gæsten"), der benytter My Hangers' system til digital garderobe.

  • 1.2. Alle Tjenester leveres i henhold til gældende lovgivning og i henhold til disse Betingelser og Vilkår.
  • 1.3. Ved registrering eller brug af My Hangers' Tjenester accepterer Gæsten at være underlagt disse Betingelser og Vilkår, hvilket medfører, at der indgås en bindende aftale ("Aftalen") mellem My Hangers og Gæsten.
  • 1.4. Hvis Gæsten tillader eller på anden måde gør sin digitale garderobebillet tilgængelig for tredjemand, er Gæsten fuldt ansvarlig for tredjemands brug, herunder evt. betalingsforpligtelser.

2. Definitioner

2.1. I disse Betingelser og Vilkår anvendes følgende definitioner:

  • "My Hangers-Systemet": My Hangers' elektroniske/digitale system til moderne garderobestyring.
  • "Gæsten": Slutbrugeren, som benytter My Hangers-Systemet.
  • "Kunden" eller "Venue": En samarbejdspartner (f.eks. diskotek, bar, spillested), som anvender My Hangers-Systemet i deres garderobe.
  • "Tjenesterne": Enhver funktion og service, My Hangers leverer til Gæsten, herunder digital ind- og udtjekning af garderobe, betaling, notifikationer, web-app, mobilapp m.v.
  • "Hjemmeside": My Hangers' officielle hjemmeside, https://myhangers.dk.
  • "App": Enhver applikation udviklet og stillet til rådighed af My Hangers, f.eks. mobilapp eller web-app.

3. Almindelige betingelser for Tjenesterne

3.1. Generelt

3.1.1. My Hangers stiller et digitalt garderobesystem til rådighed, hvor Gæsten kan modtage og opbevare sin garderobebillet på sin smartphone eller anden enhed i forbindelse med besøg på en Venue, som bruger My Hangers-Systemet.

3.2. Adgang til Tjenesterne og registrering

  • 3.2.1. For at bruge Tjenesterne skal Gæsten være registreret hos My Hangers. Registrering sker som regel ved at scanne en QR-kode eller NFC-tag på en My Hangers-bøjle eller på anden måde interagere med systemet.
  • 3.2.2. Ved registrering (f.eks. via SMS, app eller web-app) giver Gæsten samtykke til, at My Hangers må opbevare Gæstens telefonnummer eller andre nødvendige data, så længe det er relevant for levering af Tjenesterne.
  • 3.2.3. Gæsten kan frivilligt indtaste navn eller andre oplysninger, som kan øge sikkerheden ved afhentning af garderobeting. Ved indtastning heraf accepterer Gæsten, at My Hangers opbevarer disse informationer, så længe det er nødvendigt.
  • 3.2.4. Efter endt registrering modtager Gæsten en digital garderobebillet (f.eks. via SMS eller i appen). Gæsten kan herefter vælge at betale digitalt (f.eks. via Stripe, MobilePay, Apple Pay, Google Pay m.fl.), hvis Venue tilbyder det, eller betale kontant/kort i garderoben, hvis dette er en mulighed.
  • 3.2.5. Hvis Gæsten deler billetten med en tredjepart, bærer Gæsten fuldt ansvar for eventuelle konsekvenser heraf, herunder tab eller forkert udlevering.
  • 3.2.6. Visse funktioner (f.eks. lokationsbaserede services eller push-notifikationer) kræver, at Gæsten aktiverer GPS og/eller notifikationer på sin enhed.

3.3. Gæstens forpligtelser og ansvar

  • 3.3.1. Gæsten er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, der afgives til My Hangers.
  • 3.3.2. Gæsten er ansvarlig for at opbevare sin digitale billet sikkert og må ikke dele denne med uvedkommende.
  • 3.3.3. Gæsten skal straks underrette My Hangers (via info@myhangers.dk), hvis Gæsten opdager:
    • Misbrug af Tjenesterne
    • Ændringer i eget telefonnummer, mens garderobe-genstande stadig er tjekket ind
    Så My Hangers kan tage passende forholdsregler, f.eks. spærring eller opdatering af oplysninger.
  • 3.3.4. Gæsten er ansvarlig for, at egen mobiltelefon (eller anden anvendt enhed) er funktionsdygtig, kompatibel med My Hangers-Systemet og opdateret, herunder hvis en app benyttes.

4. Priser og gebyrer

  • 4.1. Garderobepriser fastsættes normalt af den enkelte Venue. Eventuelle gebyrer fra My Hangers vil være anført tydeligt, før Gæsten foretager betaling.
  • 4.2. Alle angivne beløb er i danske kroner (DKK), medmindre andet er angivet.

5. Betalingsbetingelser

  • 5.1. Betalinger foretages som udgangspunkt via My Hangers' integrerede betalingsløsning (f.eks. Stripe, MobilePay, Apple Pay, Google Pay). Gæsten vælger foretrukken betalingsmetode i processen.
  • 5.2. My Hangers opkræver ikke separat transaktionsgebyr medmindre oplyst.
  • 5.3. Vis enkelte Venues tillader det, kan Gæsten betale i garderoben med kontanter eller kort.
  • 5.4. Når betalingen er gennemført (hvis det kræves for udlevering), kan Gæsten afhente sin garderobe-genstand i den pågældende Venue.

6. Adgang til My Hangers-Systemet og immaterielle rettigheder

  • 6.1. My Hangers udvikler og opdaterer løbende My Hangers-Systemet, og der kan forekomme opdateringer, ændringer eller midlertidig nedetid.
  • 6.2. My Hangers bestræber sig på høj tilgængelighed, men systemfejl og vedligehold kan medføre afbrydelser. Gæsten accepterer, at softwarefejl og uforudsete driftsforstyrrelser kan opstå.
  • 6.3. Al ophavsret og øvrige immaterielle rettigheder til My Hangers-Systemet (herunder kildekode, databaser, varemærker mv.) tilhører My Hangers eller licensgivere. Gæsten får ingen brugsrettigheder udover, hvad der er nødvendigt for at benytte Tjenesterne til privat brug. Det er ikke tilladt at kopiere, distribuere, ændre eller forsøge at reverse engineere My Hangers' software.

7. My Hangers' erstatningsansvar

7.1. Ansvar for garderobe-genstande

My Hangers administrerer kun den digitale side af garderobe-billetten. Fysisk opbevaring af garderobe-genstande håndteres af Venue. My Hangers kan derfor ikke holdes ansvarlig for bortkomst, tyveri eller beskadigelse af gæstens ejendele i garderoben.

7.2. Øvrige begrænsninger

My Hangers er ikke ansvarlig for skader eller tab som følge af:

  • a) Gæstens egne fejl eller uagtsomhed (forkert indtastet info, deling af billet med en tredjepart mv.)
  • b) Manglende overholdelse af Aftalen eller Venue's anvisninger.
  • c) Tekniske problemer med Gæstens mobiltelefon (manglende strøm, manglende forbindelse, defekt hardware m.v.).
  • d) Glemte eller ikke-afhentede garderobe-genstande.
  • e) Netværksnedbrud eller telekommunikationsfejl, som My Hangers ikke er herre over.
  • f) Force majeure (jf. pkt. 9).

8. Fortrydelsesret

8.1. I henhold til forbrugeraftaleloven har Gæsten normalt 14 dages fortrydelsesret ved køb af tjenesteydelser, forudsat at tjenesten ikke er fuldt udført. Da garderobeopbevaring påbegyndes straks ved check-in, og Gæsten har givet samtykke til dette, bortfalder fortrydelsesretten, når selve garderobeservicen er påbegyndt.

9. Force majeure

9.1. My Hangers kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af sine forpligtelser, hvis dette skyldes forhold uden for My Hangers' rimelige kontrol, herunder (men ikke begrænset til) brand, oversvømmelse, krig, terrorhandlinger, strejker, nedbrud i telekommunikation og lignende force majeure-begivenheder.

10. Personoplysninger

  • 10.1. My Hangers kan dele nødvendige brugsoplysninger med de Venues, som Gæsten besøger, hvis dette er påkrævet for at levere Tjenesterne.
  • 10.2. Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (herunder GDPR) og My Hangers' Privatlivspolitik.

11. Ændringer og overdragelse

  • 11.1. My Hangers kan til enhver tid ændre disse Betingelser og Vilkår, eksempelvis ved nye lovkrav eller ændringer i systemet. Eventuelle ændringer vil blive meddelt på Hjemmesiden eller via appen. Ved fortsat brug af Tjenesterne efter ændringer anses Gæsten for at have accepteret de nye Betingelser og Vilkår.
  • 11.2. De til enhver tid gældende Betingelser og Vilkår er tilgængelige på https://myhangers.dk.

12. Øvrige bestemmelser

  • 12.1. Disse Betingelser og Vilkår udgør hele aftalegrundlaget mellem Parterne vedrørende Tjenesterne.
  • 12.2. Hvis en bestemmelse i disse Betingelser og Vilkår kendes ugyldig eller uden retskraft, skal de øvrige bestemmelser fortsat være gældende i det omfang, de kan opretholdes.

13. Kundeservice og klager

  • 13.1. My Hangers' kundeservice besvarer spørgsmål om Aftalen og Tjenesterne inden for normal kontortid.
  • 13.2. Ved behov for support eller klager kan Gæsten kontakte:
    Email: info@myhangers.dk
  • 13.3. Kan parterne ikke finde en mindelig løsning, kan Gæsten eventuelt klage via:
    • Center for Klageløsning ved Nævnenes Hus (Toldboden 2, 8800 Viborg)
    • EU-Kommissionens online klageportal (hvis Gæsten har bopæl i et andet EU-land)